Søndag åbner vaskeriet kl 11-20

reglerne vedr: brug af vaskeriet:

Priser: fra 5-9 kr alt efter indstilling

Spareråd:

Brug af maskinerne:

Nøglekort: Nøglekort kan bestilles hos viceværterne i åbningstiden

tab af nøglekort skal straks informeres til Vicevært

pas godt på dit kort og husk det inden du forlader vaskeriet

John

Kim ( den nye)

Martin ( opsagt)

kan træffes:

Man – tirs – ons – fredag kl. 7.30 – 8.00

Torsdag fra kl. 16.00 – 17.00

Vi skal fra viceværtens side bede alle vores beboere om så vidt muligt at overholde kontortiderne,da det ellers giver for megen afbrydelse i hans daglig arbejde. I kan altid ringe på tlf: 38 10 02 36 og lægge en besked på telefonsvareren.

Hverdagene ml. kl. 10.00 – 12.00 vil blive brugt på div. rep og syn ude i lejlighederne.

Se alle Billederne her:

Fastelavn 2010 i gården

Søndag den 14. februar 2010 kl.11:00-14:00

KUN FOR DE UDKLÆDTE OG TILMELDTE!

Tøndeslagning i gården for børn og voksne

Kåring af kattekonger og kattedronninger,  slikposer,varm kakao, kaffe, te og fastelavnsboller

Tilmelding skal ske senest Torsdag d. 11 Februar i kælderen på Rørsangervej 45 KL.16

Vi glæder os til at se dig / jer

KH

Bestyrelsen

Der blev bagt, klippet klistret, malet og pyntet

Børnene blev delt op i grupper – hvoraf nogle børn fik mulighed for at bage spøgelser, fingre og meget andet

Der blev også fremtryllet nogle flotte masker og pyntet lidt på kostumer

Selve hygge arrangementet fandt sted fra kl. 13-16

Børnene mødtes igen kl. 19 for at rasle: fest eller ballade

alt i alt var der ca. 30 børn som deltog

Billederne kan sees og hentes her:

Farvede Muffins

Større risiko for skænderi, når du ikke kender din nabo
- Et naboskab er i dag et aktivt tilvalg, og uden socialt “kit” imellem sig, bliver det nemmere at skabe en konflikt, fordi man ikke skal tage så meget hensyn. Desuden er det nemmere, at synes den anden er en idiot, når man ikke gider undersøge, hvorfor virkeligheden er, som den er.

- Når man ikke taler med naboen, er det nemt at tænke at vedkommende opfører sig, som han eller hun gør bare for at genere mig. Sådan er der rigtigt mange, der tænker, siger Anne-Marie Christensen.

Naboer kendte hinanden mere for år tilbage
I midten af 1950′erne kendte man sine naboer langt mere end i dag. Mange husmødre var hjemmegående og passede børn og hjem, og var meget forankret til det sted, de boede. Naboer havde meget brug for hinanden.

- I dag arbejder man ét sted, køber ind et andet sted, har familie et tredje sted, venner et fjerde sted og sommerhus et femte sted. Derfor får man ikke i dag automatisk et naboskab, blot fordi man flytter ind ved siden af andre mennesker, siger Anne-Marie Christensen.

Hver fjerde har haft en konflikt med sin nabo
En undersøgelse, som Nordstat Danmark lavede for Søndagsavisen for nyligt, viste, at mere end halvdelen af befolkningen har følt sig generet af en nabo.

28 procent har haft en decideret konflikt med deres nabo. Kun omkring hver fjerde har prøvet at løse konflikten ved at sætte sig ned sammen med modparten og tale sig til rette.

- Evnen til at tale om problemerne er ikke supergod blandt danskerne. Så naboskabet har det ikke alt for godt. Det handler også meget om “kongedømmer” blandt boligejerne, uddyber Anne-Marie Christensen.

Vi vil selv bestemme derhjemme
På arbejdspladsen ved vi godt, at der findes regler, der skal overholdes. Men i hjemmet gælder vores egne love og vores egne sociale og kulturelle spilleregler for, hvordan vi bør opføre os overfor hinanden.

- Når vi kommer hjem inden for matriklens fire hjørner, er det mig, der bestemmer. Det håndhæver folk meget hårdt, og jeg tror det skyldes, at alle, både dyr og mennesker, har brug for et territorium.

- Mange er i hvert fald meget opsat på at hævde deres ret til territoriet og til at bestemme her. Det er også derfor, at det kan gå rigtigt galt i nabokonflikter.

Er det mig eller dig, der bestemmer?
- I virkeligheden handler det ikke om, hvorvidt hegnet skal være 10 cm højere eller lavere. Det handler om al den symbolik, der ligger i det. Er det mig eller dig, der bestemmer? Føler du dig mere værd, end jeg gør? Det handler meget om moral og om at blive respekteret – ikke så meget om hækkens højde. Denne konflikttype har mere sit udspring i noget moralsk end egoistisk, mener Anne-Marie Christensen.

Har du været uvenner med naboen? Fortæl om det i “Kommenter denne artikel” under denne artikel.

Almindelig sund fornuft og god gammeldags venlighed er nogle af kodeordene, når du skal sikre dig et godt forhold til dine naboer.

Hvad er godt naboskab?
Godt naboskab er et lidt diffust begreb, og der findes ikke hverken love eller regler, der kan sikre et ordentligt forhold mellem mennesker, som bor lige ved siden af hinanden. I nogle kvarterer er der en generel god stemning, hvor man hilser på hinanden, får sig en sludder og en kop kaffe indimellem og kan samles til fælles praktiske aktiviteter og vejfester. I andre kvarterer kender folk knap hinanden, der hilses ikke, når man møder hinanden på vejen eller i supermarkedet, og der er ingen fælles aktiviteter.

Er du heldig at bo et sted med godt naboskab, kræver det selvfølgelig en vis indsats at bevare det positive forhold og den gode stemning, men den “investering” kommer igen i form af øget tryghed og en dagligdag, der glider lettere. Hvis der opstår problemer eller knas mellem naboer, er der større chance for at kunne tage problemerne i opløbet, hvis  kommunikationslinjerne er åbne.

Der kan være en hårfin balance mellem at “komme hinanden ved” og at “rende hinanden på dørene”. Det er ikke alle, der sætter pris på fornemmelsen af at bo i kollektiv, og det skal selvfølgelig også respekteres. For dig som husejer handler det derfor også om at sætte grænser mellem familiens private sfære og den mere offentlige sfære i kvarteret.

Bor du et sted med dårlig kommunikation og sur stemning mellem naboerne, kan det være meget svært, for ikke at sige umuligt, egenhændigt at rette op på situationen. I alle tilfælde er almindelig sund fornuft og en række tommelfingerregler for god naboskik værd at følge.

God naboskik er også at tage et ansvar for hinanden. Også selvom det kan være ubehageligt. Almindelig omtanke og høflighed er måske nok kodeordet i det daglige, men i visse situationer kan det være på sin plads at gribe ind, hvis der f.eks. er mistanke om vold i hjemmet, dyremishandling eller andre situationer, der er løbet helt af sporet. Gamle, syge eller misbrugere er ikke altid i stand til at tage vare på sig selv, og her kan der også opstå situationer, hvor det er nødvendigt for den gode nabo at tage affære selv og evt. inddrage myndighederne. Det er op til dig at vurdere, hvornår der er tale om utidig indblanding, og hvornår der er tale om rettidig omhu i forholdet til omgivelserne.

Hvad er de mest almindelige årsager til nabostrid?
Stridigheder og direkte fjendskab mellem naboer har ofte helt banale årsager. Parcelhusejernes Landsforening får masser af henvendelser fra husejere og grundejerforeninger, og ifølge foreningen er de mest almindelige stridsspørgsmål:

Skyggende træer

Fælleshegn

Støj fra motoriserede haveredskaber

Dyrehold i form af høns, hunde, katte og bier

Haveaffaldsdynger op ad hegn og hække

Røg- og lugtgener fra brændeovne, pejse og grill

Tilbygninger og 1. sals-byggerier

Afbrænding af haveaffald

Ændringer af farver på hus og tag

Vognmands- og andre erhverv, der larmer og skæmmer i private områder

Undgå unødig støj
I nogle grundejerforeninger er der bestemmelser, der skal regulere brugen af f.eks. motorplæneklippere og andre støjende haveredskaber. Men da grundejerforeningen ikke har nogen magtbeføjelser, er det i praksis op til den enkelte husejer at tænke sig om og vise hensyn. Lad være med at starte plæneklipperne eller motorsaven tidligt søndag morgen, hvis det kan vente et par timer, til naboerne kan formodes at være stået op.

Hvis du har planlagt en havefest, der måske bliver støjende, så giv naboerne besked i god tid, eller inviter dem måske ligefrem med. Og hold eventuel musik på et rimeligt niveau.

Praktisk hjælp
I den mere positive ende er al den praktiske hjælp, gode naboer kan give hinanden, og som kan være uvurderlig i dagligdagen. Hvis din nabo f.eks. er ældre eller dårligt gående, så giv en hånd med snerydningen eller storskraldet. Det koster kun lidt besvær, men kan være en stor hjælp i praksis. Ligeledes kan man bytte mindre tjenester i form af børnepasning og pasning af hus, potteplanter og husdyr, når en nabo er ude og rejse. Du kan sikkert nok få familie eller venner til det, men det er ulig meget nemmere for naboen lige at stikke ind og vande planterne og fodre katten.

Når der skal flyttes tunge ting, gives en hånd med opgaver i huset og haven eller starthjælp til bilen, er det en stor fordel at vide, hvilke naboer der er friske på at hjælpe eller måske ligefrem har faglig ekspertise, der kan være til nytte.

Nabohjælp
Nabohjælp kan være et værn mod indbrud. Nabohjælp kan enten aftales individuelt eller tages op grundejerforeningen. Ud over at holde et ekstra vågent øje med hinandens huse kan nabohjælpen bestå i at sørge for, at naboens hus ikke ser ubeboet ud, når han eller hun er bortrejst:

Tømme brevkassen og sørge for, at der ikke sidder post i brevsprækken

Fylde affald i affaldspose eller affaldsbeholder

Slå plænen eller skovle sne

Parkere bilen foran huset eller i carporten

Eventuelt tænde og slukke lys indimellem i det tomme hus

Sørg desuden for, at dine naboer kan få fat i dig, evt. på mobilen, når du er bortrejst, hvis der skulle ske noget.

Det er lige meget, om man får et godt forhold til naboen
- Mange står i den forbindelse meget stejlt på deres ret ud fra en betragtning om, at man alligevel aldrig vil få nogen særlig relation til den nye nabo. Vi ser konflikter, der virkeligt truer den enkeltes tryghed og sikkerhed og faktisk ryster folk i deres grundvold.

- De kender ikke til begrebet mægling eller mulighederne herfor. Derfor griber mange i den situation til lovgivning, og det er faktisk en rigtig skidt idé, mener Anne-Marie Christensen.

Godt naboskab forsvinder, når loven bruges
Når mennesker griber til myndigheder og lovgivning i en konfliktsituation med naboen, lukker de samtidig af for enhver chance for at skabe en situation, hvor begge parter efterfølgende kan se hinanden i øjnene med god samvittighed.

- Det skaber en vinder og en taber, og umulighed for at genoprette et godt naboskab. Jeg har set sager, der har kørt i næsten 30 år. Den ene part har indrettet et kontor med sagsakter fra alle mulige instanser. Og for hvert nyt ark papir kommer parterne længere og længere væk fra hinanden. Det er det, der er så ærgerligt, at folk ikke kan forstå. De vil bare slå hinanden oven i hovedet med paragraffer. Men hvad med sjælefreden bagefter, spørger Anne-Marie Christensen.

Både unge og ældre kan blive uvenner med naboen
På trods af at vi burde blive klogere med alderen, ser det ikke ud til at gøre vores lyst mindre til at kaste os ud i nabokonflikter.

- Problemstillingerne ændres ikke med alderen. Det handler stadigvæk om respekt og ansvar. Der er nok en tendens til, at den erfarne boligejer brokker sig mere over førstegangskøberen, der måske har lidt svært ved at finde ud af at bo i et parcelhus i forhold til den lejlighed, de lige har forladt.

- Omvendt har de unge børnefamilier måske en tendens til at opfatte de erfarne naboer som forstokkede og ude af stand til at acceptere forandringer. Typiske argumenter handler om “vores ret”, “vores hus” og “vores frihed”. Det naboskab, der kunne have været rigtig godt, løber af sporet med det samme, forklarer Anne-Marie Christensen.

Relaterede artikler:
Derfor bliver naboer uvenner
Du kan ikke tvinge naboen til at fælde vakkelvorne træer
God naboskik
Har du haft konflikter med din gamle nabo, er der risiko for, at du også bliver uvenner med din nye nabo.

uddrag fra: bolius.dk

Kundeservice finder du i:
Kronprinsessegade 14, 1306 København K
Telefon 70 20 76 00, fax 33 18 62 14

Kontortid:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10 – 14.
Onsdag kl. 10 – 17. Fredag kl. 10 – 13.

Telefontid:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10 – 15.
Onsdag kl. 10 – 17. Fredag kl. 10 – 13.