God naboskik
Almindelig sund fornuft og god gammeldags venlighed er nogle af kodeordene, når du skal sikre dig et godt forhold til dine naboer.
Hvad er godt naboskab?
Godt naboskab er et lidt diffust begreb, og der findes ikke hverken love eller regler, der kan sikre et ordentligt forhold mellem mennesker, som bor lige ved siden af hinanden. I nogle kvarterer er der en generel god stemning, hvor man hilser på hinanden, får sig en sludder og en kop kaffe indimellem og kan samles til fælles praktiske aktiviteter og vejfester. I andre kvarterer kender folk knap hinanden, der hilses ikke, når man møder hinanden på vejen eller i supermarkedet, og der er ingen fælles aktiviteter.
Er du heldig at bo et sted med godt naboskab, kræver det selvfølgelig en vis indsats at bevare det positive forhold og den gode stemning, men den “investering” kommer igen i form af øget tryghed og en dagligdag, der glider lettere. Hvis der opstår problemer eller knas mellem naboer, er der større chance for at kunne tage problemerne i opløbet, hvis kommunikationslinjerne er åbne.
Der kan være en hårfin balance mellem at “komme hinanden ved” og at “rende hinanden på dørene”. Det er ikke alle, der sætter pris på fornemmelsen af at bo i kollektiv, og det skal selvfølgelig også respekteres. For dig som husejer handler det derfor også om at sætte grænser mellem familiens private sfære og den mere offentlige sfære i kvarteret.
Bor du et sted med dårlig kommunikation og sur stemning mellem naboerne, kan det være meget svært, for ikke at sige umuligt, egenhændigt at rette op på situationen. I alle tilfælde er almindelig sund fornuft og en række tommelfingerregler for god naboskik værd at følge.
God naboskik er også at tage et ansvar for hinanden. Også selvom det kan være ubehageligt. Almindelig omtanke og høflighed er måske nok kodeordet i det daglige, men i visse situationer kan det være på sin plads at gribe ind, hvis der f.eks. er mistanke om vold i hjemmet, dyremishandling eller andre situationer, der er løbet helt af sporet. Gamle, syge eller misbrugere er ikke altid i stand til at tage vare på sig selv, og her kan der også opstå situationer, hvor det er nødvendigt for den gode nabo at tage affære selv og evt. inddrage myndighederne. Det er op til dig at vurdere, hvornår der er tale om utidig indblanding, og hvornår der er tale om rettidig omhu i forholdet til omgivelserne.
Hvad er de mest almindelige årsager til nabostrid?
Stridigheder og direkte fjendskab mellem naboer har ofte helt banale årsager. Parcelhusejernes Landsforening får masser af henvendelser fra husejere og grundejerforeninger, og ifølge foreningen er de mest almindelige stridsspørgsmål:
Skyggende træer
Fælleshegn
Støj fra motoriserede haveredskaber
Dyrehold i form af høns, hunde, katte og bier
Haveaffaldsdynger op ad hegn og hække
Røg- og lugtgener fra brændeovne, pejse og grill
Tilbygninger og 1. sals-byggerier
Afbrænding af haveaffald
Ændringer af farver på hus og tag
Vognmands- og andre erhverv, der larmer og skæmmer i private områder
Undgå unødig støj
I nogle grundejerforeninger er der bestemmelser, der skal regulere brugen af f.eks. motorplæneklippere og andre støjende haveredskaber. Men da grundejerforeningen ikke har nogen magtbeføjelser, er det i praksis op til den enkelte husejer at tænke sig om og vise hensyn. Lad være med at starte plæneklipperne eller motorsaven tidligt søndag morgen, hvis det kan vente et par timer, til naboerne kan formodes at være stået op.
Hvis du har planlagt en havefest, der måske bliver støjende, så giv naboerne besked i god tid, eller inviter dem måske ligefrem med. Og hold eventuel musik på et rimeligt niveau.
Praktisk hjælp
I den mere positive ende er al den praktiske hjælp, gode naboer kan give hinanden, og som kan være uvurderlig i dagligdagen. Hvis din nabo f.eks. er ældre eller dårligt gående, så giv en hånd med snerydningen eller storskraldet. Det koster kun lidt besvær, men kan være en stor hjælp i praksis. Ligeledes kan man bytte mindre tjenester i form af børnepasning og pasning af hus, potteplanter og husdyr, når en nabo er ude og rejse. Du kan sikkert nok få familie eller venner til det, men det er ulig meget nemmere for naboen lige at stikke ind og vande planterne og fodre katten.
Når der skal flyttes tunge ting, gives en hånd med opgaver i huset og haven eller starthjælp til bilen, er det en stor fordel at vide, hvilke naboer der er friske på at hjælpe eller måske ligefrem har faglig ekspertise, der kan være til nytte.
Nabohjælp
Nabohjælp kan være et værn mod indbrud. Nabohjælp kan enten aftales individuelt eller tages op grundejerforeningen. Ud over at holde et ekstra vågent øje med hinandens huse kan nabohjælpen bestå i at sørge for, at naboens hus ikke ser ubeboet ud, når han eller hun er bortrejst:
Tømme brevkassen og sørge for, at der ikke sidder post i brevsprækken
Fylde affald i affaldspose eller affaldsbeholder
Slå plænen eller skovle sne
Parkere bilen foran huset eller i carporten
Eventuelt tænde og slukke lys indimellem i det tomme hus
Sørg desuden for, at dine naboer kan få fat i dig, evt. på mobilen, når du er bortrejst, hvis der skulle ske noget.
